AKU-center Højagergaard

Praktik

Højagergaards STU er i høj grad bygget op om vores værksteder, som giver utroligt gode muligheder for, at den enkelte elev kan få lov til at prøve sig selv og sine interesser af i et trygt miljø.

Igennem året er der skiftevis perioder med praktik og undervisning, så i nogle perioder vil alle ugens timer gå til praktisk arbejde, og i andre perioder vil en del af timerne gå til undervisning.

Vi tilpasser praktik og undervisning løbende, så der hele tiden er sammenhæng mellem den praktiske læring på værkstederne og den mere undervisningsbaserede læring, der foregår i undervisningstimerne.

STU-forløbene på Højagergaard er i høj grad brygget op om læring om arbejdskultur og udvikling af arbejdsidentitet.

Vores værksteder tilbyder mange forskelligartede praktikmuligheder. Læs mere om hvert værksted

Praktikker igennem alle tre år

Eleverne vælger typisk at bruge det første år på at komme rundt på flere værksteder for at afprøve, hvor interesse og evner er størst.            

På andet år har eleverne ofte udset sig et enkelt eller to værksteder, som de ønsker at arbejde mere fokuseret i retning af.                     

På tredje år vælger en del at komme i praktik i virksomheder i nærområdet, typisk ud fra de interesser, de har opdyrket igennem de første to år.