Forårsmarked på Højagergaard
Så er det tid til årets populære forårsmarked på Højagergaard. Forårsmarkedet afholdes 29. og 30. april kl. 10-15 – og 28. april holder Gartneriet også åbent for salg kl. 8:30-17:30.
Så læg vejen forbi Højagergaards forårsmarked og se vores værksteders store udvalg af kvalitetsprodukter. Her sælger vi bl.a. sommerblomster og stauder, keramik og trævarer, som er produceret af medarbejderne i beskyttet beskæftigelse i samarbejde med fagpersonalet. Vores store genbrugsgård er bestemt også et besøg værd.
Derudover kan man købe grillpølser, kikærtegryde, kage og drikkevarer – og børnene kan bage pandekager på bål og prøve vikingelege sammen med vores STU-elever.
Besøg værkstederne og STU
Lørdag 29. april slår vi desuden dørene op til vores værksteder og STU, hvor man kan komme indenfor for at se produktionsrammerne og få en snak med medarbejderne i beskyttet beskæftigelse og eleverne i STU. Det er muligt at se gartneriet, landbruget, snedkeriet, kreativt værksted, maskin-/montageværkstedet, køkkenet, genbrugsgården og STU.
Velmødt på Højagergaard på Højager 20 i Slangerup!