AKU-center Højagergaard

Personalekompetencer

Personalet på vores værksteder har typisk dobbelt faglighed, idet de både har en relevant håndværksmæssig uddannelse samt en pædagogisk overbygning enten i form af en pædagogisk uddannelse eller årelang specialpædagogisk erfaring.

De har således kompetencer inden for pædagogik i læringsmiljøer samt solidt målgruppekendskab - inden for bl.a. udviklingshæmning, autisme, depression, angst, skizofreni og andre psykiatriske udfordringer.

Værkstedspersonalet har samtidig god erfaring i det tætte samarbejde med både pårørende, bosteder og kommunernes sagsbehandlere og er opdaterede ift. relevante metoder og faglige tilgange, udredning (afklaring af specialpædagogiske behov under uddannelse og i arbejdsliv) samt velfærdsteknologiske hjælpemidler.

De ansatte på værkstederne er fast tilknyttet et eller to værksteder, så de fungerer som gennemgående personer i dagligdagen for de beskyttede medarbejdere, ligesom hver enkelt også har sin egen primære kontaktperson på Højagergaard med ansvar for jævnlig kontakt med både den beskyttede medarbejder og aktører omkring vedkommende.