AKU-center Højagergaard

Frokost og kørsel

Frokostordning
Højagergaard har egen kantine, hvor der hver dag produceres lækker og sund morgenmad og frokost, som kan købes til rimelige priser.

Hver onsdag laver vi frokost i stu, som vi laver og spiser sammen. Frokosten er gratis. Eleverne er selv med til at vælge menuen og deltager i alle processer fra indkøb, madproduktion, borddækning samt opvask og rengøring.

Herudover tilbyder stu morgenmadsprodukter om morgenen for de elever, der ikke har spist hjemmefra, og rugbrød og pålæg til elever, der ikke har frokost med eller køber mad i kantinen.

Kørselsordning
De fleste af vores elever er selvtransporterende og kommer med bus og/eller tog. Hertil har vi vores eget kørselstilbud til/fra Hillerød station, hvor vi henter og bringer eleverne om morgenen og eftermiddagen, så transporten til Højagergaard lidt uden for Slangerup er nemmere.

Elever, der har fået bevilget transport af deres hjemkommune, transporteres til/fra Højagergaard af Vikingebus.