Dokumentation
Vi dokumenterer løbende for at sikre, at den enkeltes opsatte mål er opnået og for at kunne ændre i mål eller metode ved behov. Herudover sikrer vi også, at beskrivelse af den enkelte brugers funktionsniveau er så opdateret og veldokumenteret som muligt.
Dokumentationen er baseret på løbende observationer og samtaler med den enkelte, som sker i dagligdagen, samt via konference i personalegruppen, hvor vi drøfter brugerens aktiviteter og evt. opgaver, trivsel og samarbejde, udvikling og potentiale.
Informationerne lægges systematisk i CURA for at være tilgængelige for alle relevante aktører i kommunen samt samles og dokumenteres i statusrapporter og evalueringer til kommunen og til vores statusmøder.
Al dokumentation, herunder statusbeskrivelser og evalueringer, er udarbejdet af pædagogisk personale. Der følges løbende op på kvaliteten af dokumentationen hos vores faglige leder.