AKU-center Højagergaard

Personalekompetencer

På montageværkstedet Vest, der er særligt beregnet til brugere af aktivitets- og samværstilbuddet, har personalet pædagogisk uddannet og har mangeårig erfaring inden for det specialpædagogiske område.

De har således kompetencer inden for pædagogik i læringsmiljøer samt solidt målgruppekendskab - inden for bl.a. senhjerneskade, udviklingshæmning, autisme og psykiatriske udfordringer.

Værkstedspersonalet har samtidig god erfaring i det tætte samarbejde med både pårørende, bosteder og kommunernes sagsbehandlere og er opdaterede ift. relevante metoder og faglige tilgange, udredning (afklaring af specialpædagogiske behov under uddannelse og i arbejdsliv) samt velfærdsteknologiske hjælpemidler.

De ansatte på montageværkstedet Vest er fast tilknyttet dette værksted, så de fungerer som gennemgående personer i dagligdagen for brugerne. Desuden har hver bruger sin egen primære kontaktperson på Højagergaard med ansvar for jævnlig kontakt med både brugeren og relevante aktører omkring vedkommende.