Genbrugsgården
I Genbrugsgården modtager og indsamler vi ting og sager, som vi klargør til genbrugssalg, og sælger alt lige fra cykler, møbler, legetøj, bøger, køkkenudstyr til tøj.
Vi er et værksted, hvor der altid er mange forskellige opgaver i gang, så det er vigtigt, at man kan omstille sig til forandringer og uforudsete opgaver i løbet af en arbejdsdag. Blandt andet står vi alt fra udekørende afhentning af forskellige varer, rengøring af disse og mindre istandsættelsesopgaver samt opsætning af tingene i butikken. Kundebetjening er selvfølgelig også en stor del af de daglige opgaver i Genbrugsgården.
Vi er altid i godt humør, og vi behandler hinanden med respekt for de forskelligheder, hver især kan have.
Genbrugsgården har eksisteret siden 1. februar 2020 på Højagergård. Der arbejder aktuelt otte beskyttede medarbejdere, og der er ansat 3 personaler i Genbrugsgården.