AKU-center Højagergaard

Montage Vest 

Pakning 1

Monteringsværksted Vest tilbyder som det eneste værksted på Højagergaard et arbejdslignende tilbud under Servicelovens § 104 aktivitets- og samværstilbud. Vi har et realistisk værkstedsmiljø og tilbyder produktionsopgaver, selvom de beskyttede medarbejderes arbejdsevne på værkstedet er væsentlig nedsat.

Vi tilbyder en kortere arbejdsdag end de øvrige værksteder, og vi har et meget roligt arbejdsmiljø, der gavner mange målgrupper, bl.a. mennesker med senhjerneskade, som en del af medarbejderne på værkstedet har.

Vores produktionsopgaver er primært samle- og pakkeopgaver samt påsætning af labels. Ind imellem har vi dage, hvor vi tilbyder aktiviteter som spil, gåture og kreativ udfoldelse, der lægger sig op ad mere typiske § 104-aktiviteter.